Artikelnummer 1515005

Samson MediaTrack

4-kanals mixer og USB-C lydkort med Bluetooth og voiceover ducking.

2175,00 kr./stk

Den perfekte løsning til content creators

Samson MediaTrack er designet fra grunden med alsidighed og enkelhed i grundtanken; det skal være sjovt, ligetil, billigt og - ikke mindst - vellydende at være kreativ, uanset om du er podcaster, gamer, fitness-center, karaoke-bar, cafe, eller andet, hvor der er brug for at samle flere kilder til streaming, live-afvikling eller indspilning.

Det er en mixer

MediaTrack er udrustet med en række indgange, så du nemt kan samle alle dine kilder ét sted. Der er mikrofonindgang på XLR/Jack Combo-bøsning med 15V Phantom Power, så du kan tilkoble dynamiske og de fleste kondensatormikrofoner, en stereo "Music"-indgang, med både RCA, 3,5 mm og 6,3 mm stereo-indgange, trådløs WiFi via USB-indgang til Samson XPD trådløs mikrofon (sælges separat), samt BlueTooth. Der er stereo-udgang på balancerede XLR-bøsninger, så du støjfrit kan trække lange kabler til en anden mixer, et par aktive højttalere, eller et andet eksisterende anlæg. Du kan også skifte mellem stereo- og mono-summing.

Det er et lydkort

MediaTrack kan kobles til tablets eller computere via USB-C og dermed agere lydkort til streaming- eller indspilningssoftware. Og fordi al mix foregår i selve enheden, er MediaTrack Class Compliant, dvs. ingen driver-hovedpine. Sæt et USB-kabel i, juster niveaurne med drejeknapperne på fronten, og du er klar til kamp!

Det er en dynamisk "ducker"

MediaTrack har et særligt "voiceover"-kredsløb, der dynamisk skruer ned for musikken (ducking), når du taler. Du kan styre hvor meget og hvor hurtigt det skal foregå, og dermed tilpasse det til din stil.

Den er rack-monterbar

MediaTrack er udført i klassisk 1U halv-rack-format, og kan monteres med de medfølgende rack-ører, eller ved siden af f.eks. en Samson Wireless modtager.

Specifikationer

  • 4-kanals 1U halv-rack stereo mixer/16 Bit, 44.1/48 kHz USB-C lydkort
  • Class Compliant (driver-fri tilkobling)
  • XLR/TRS balanceret mikrofonindgang
  • Stereo line-kanal med RCA, 3,5 mm og 6,3 mm indgange
  • Bluetooth-kanal - stream fra telefoner og tablets (V4.0, A2DP V1.2)
  • Samson XPD-serie USB-port
  • Voiceover kontrol med styrke- og holdetidskontrol
  • 15V Phantom Power
  • THD: <0.02% (Mic/Line til Main)
  • Stereo/mono-udgangssignalomskifter
  • Beslag til rackmontering medfølger
  • Dimensioner: 223 x 138 x 43 mm
  • Vægt: 0,8 kg